I al stilfærdighed – det var
rørende at se – blev tigrene lukket ind i det lille skovløberhus. Pænt og
roligt, uden at man mærkede det mindste til rovdyret i dem, trådte de over
dørtærsklen ind til de venlige mennesker, som havde passet adskillige kuld nu
snart i mange år. Man måtte forestille sig at madmor stod inde i entréen og
kaldte på dem. Lydigt kom de smukke dyr gående ud fra skoven og trådte over
tærsklen. Jeg stod i nogen afstand fra huset og iagttog den elegante,
formfuldendte lydighed hvormed de unge tigre, to hanner og to hunner, stadig
lidt hvalpelodne og tilsyneladende ganske tamme, begav sig hjem til far og mor.
”Så stille kan det altså lade sig gøre,” sagde jeg til mig selv, ”så gennemført
kultiveret, uden at dyrene mister deres farlighed.” I den store grønne skov
vidste jeg, lå tigre og løver i lysningerne og solede sig.