tag:blogger.com,1999:blog-83377497796600795612024-03-05T18:34:30.045-08:00EkviblokPreben Major Sørensens blogPreben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.comBlogger33125tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-64351473908495780702020-06-28T10:59:00.002-07:002020-06-28T10:59:14.251-07:00Sommerlæsning<div>
<a href="http://modspor.dk/modspor-anbefaler-det-skal-du-laese-i-din-sommerferie/">http://modspor.dk/modspor-anbefaler-det-skal-du-laese-i-din-sommerferie/</a></div>
Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-72692750827745063322020-06-08T10:27:00.001-07:002020-06-08T10:27:08.934-07:00Anmeldelse Her er et link til anmeldelse af seneste roman: "Helvedsgavlen" fra magasinet Atlas<div>
<br /></div>
<div>
<a href="https://atlasmag.dk/kultur/b%C3%B8ger/som-en-muteret-s%C3%A6son-af-game-thrones">https://atlasmag.dk/kultur/b%C3%B8ger/som-en-muteret-s%C3%A6son-af-game-thrones</a> </div>
Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-72557158327126440922020-02-24T11:37:00.000-08:002020-02-24T11:37:43.586-08:00Anmeldelse af Forløbelser<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHt9LAnq5HLO3TCB4OchzfrMDjFnI6LHiRFkD6YmgJfAXA8WjtxME-LchjWXMH31zYimSVkBuhovXSZloY89iPvKZ8mjI9vq040uiEzvPwCIsaZFhMdOPLCUOUutcOwlREPNM_0BCp1rw/s1600/_20200224_193900.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1200" data-original-width="1600" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjHt9LAnq5HLO3TCB4OchzfrMDjFnI6LHiRFkD6YmgJfAXA8WjtxME-LchjWXMH31zYimSVkBuhovXSZloY89iPvKZ8mjI9vq040uiEzvPwCIsaZFhMdOPLCUOUutcOwlREPNM_0BCp1rw/s320/_20200224_193900.JPG" width="320" /></a></div>
<br />
Mens vi venter på at min seneste roman - "Helvedsgavlen" - forhåbentligt bliver anmeldt, er her en link til en anmeldelse af en tidligere udgivelse:<br />
<br />
<a href="https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/major-skriver-til-kvalmegraensen">https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/major-skriver-til-kvalmegraensen</a><br />
<br />Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-27905792577122057412020-02-04T11:07:00.000-08:002020-02-04T11:07:31.682-08:00<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjhI6LtOShJVsyxxDJndbL0PEQ6rOWb62YkJMDHRmkcDqqlUFo05ppQRqLZkxAgdvx-4KmOpP9dPLHBxaIawXinT177Wx0Dd0B0-FiVn4dIz-Qc8iETPDcEdjvgUFWMJ0xPTJA4ZaoATaM/s1600/_20200204_191605.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1600" data-original-width="1200" height="640" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjhI6LtOShJVsyxxDJndbL0PEQ6rOWb62YkJMDHRmkcDqqlUFo05ppQRqLZkxAgdvx-4KmOpP9dPLHBxaIawXinT177Wx0Dd0B0-FiVn4dIz-Qc8iETPDcEdjvgUFWMJ0xPTJA4ZaoATaM/s640/_20200204_191605.JPG" width="480" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-59138501792918480182020-01-20T11:14:00.000-08:002020-02-04T11:05:44.296-08:00Helvedsgavlen<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxCXI6HjkY7cNa8brrL3OKsLmBlJt54NbP7gwD9X8ofOMDr2mUvu9DYW0DR2VmFuYkx3aIVr__guNymAlSffp7CTbUYBgv4OAoDJsrlPhydQbK-XPkcGM7elUoHseP4lw3qfCgLtG4WbA/s1600/6A963984-F824-4071-AF65-062CD9004B57.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" data-original-height="1180" data-original-width="837" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjxCXI6HjkY7cNa8brrL3OKsLmBlJt54NbP7gwD9X8ofOMDr2mUvu9DYW0DR2VmFuYkx3aIVr__guNymAlSffp7CTbUYBgv4OAoDJsrlPhydQbK-XPkcGM7elUoHseP4lw3qfCgLtG4WbA/s320/6A963984-F824-4071-AF65-062CD9004B57.png" width="226" /></a></div>
<br />
<br />
Til februar udkommer romanen "Helvedsgavlen" på forlaget Escho<br />
<br />
<a href="https://www.facebook.com/forlagetescho/">https://www.facebook.com/forlagetescho/</a><br />
<br />
<br />Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-82651792863954812312020-01-20T10:57:00.002-08:002020-01-20T10:57:45.670-08:00Friskt født<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Det banker på døren. Jeg går ud og
lukker op. Dér står en gravid mand og vil ind, en mand med en
kolossal mave, en vom helt ud over det almindelige, selv hos stærkt
alkoholiserede personer. Og han vil ind. Han fatter om sin mave og
stønner, han udstøder et suk og ser på mig, og det er lige før
han siger: ”Se, se, det er mig, jeg er med barn, jeg skal føde!”
Eller siger han: ”Se, se, kan du se: jeg er fuld af øl, jeg er
gravid, jeg...” Det han kommer med er enormt. Han holder om sin
vom. Han holder om noget med begge sine hænder. Han støtter sin
vom, sin svangre bug, på vej ind i mit hus, som ville han overbringe
en hilsen, en abnormt vigtig hilsen, sin hilsen af øl og vom, sin
ølvoms-gravide hilsen. Og så – nu! – så styrter han, så er
det han styrter. Ind over mit dørtrin. Pludselig vælter de, manden
og hans mave. Han styrter død om i min entré.</div>
<div style="margin-bottom: 0cm;">
”Det her har,” tænker jeg, ”en
så oplagt seksuel karakter, at det vil undre mig meget om jeg ikke
er gået hen og blevet bøsse.” Dét tænker jeg. Det er ikke for
meget sagt. For det erotisk ophidsende syn af manden, der kommer
styrtende ind over mit dørtrin med sin mave, med sin maskuline
graviditet, med sin højspændt giftige maskulinitets-ølvom, må da
være en klar indikation af en ølsjatstinkende homofili, en gniden
sig selv af på sit eget køn, mand mod mand, vom mod vom, højspændt
gravid maskulin bug mod højspændt gravid maskulin bug. Og hvis man
så oven i betænker muligheden af at nedkomme med et giftigt
maskulint barn, en søn af zink og jern, der slægter sin fader på,
en vaskeægte <i>urning, </i><span style="font-style: normal;"><span style="text-decoration: none;">er
der ingen grænser længere for den homofile gavmildhed, thi på
hvert gadehjørne nedkommer nu unge mænd; der fødes, mænd føder,
drenge føder, mænd føder mænd, drenge føder drenge, og snart
står verden i luer af friskfødte bøssedrenge, født af friske
bøssemænd og af friske bøssedrenge. Det kan ikke blive værre. Det
kan ikke blive bedre. Det vil sige: Det kan kun blive værre. </span></span>
</div>
<br />Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-49174820370869714502018-07-27T11:06:00.000-07:002018-07-27T11:06:49.293-07:00En hilsen fra Sommerlandet<br />
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;"><b>Og
Stjernens Navn var Malurt</b></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">Her er
manden der med et skummelt smil huggede sine egne ben og arme af og
havde en mekanisk bøddel til at snuppe højrearmen og hovedet.</span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">Og her
er manden der med et forlegent og undskyldende udtryk i det smalle
hvide hoved malede sig selv til mel. Han var i forvejen ikke meget
andet end skind og ben. En mekanisk møllersvend fik til opgave at
fuldende arbejdet.</span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">Her er
også manden der filerede sig selv, som med en lille elegant, let
krummet og barberbladsskarp filerkniv skar sig selv ud i fileter,
lige for børnene og børnebørnene til at tage op og lægge på
panden. En mekanisk slagtersvend stod for fileteringen af den øverste
højre side af ryggen. For den slags havde børnene ikke forstand på.
Eller de var for fine til det. De kunne lige klare at smide fileterne
på panden, mens faderen henholdsvis bedstefaderen, stille og
kridhvid i hovedet efter blodladningen, sank forover, knaldede panden
i køkkengulvet og langsomt udåndede. Og så blev der ellers stegt
så røgen væltede ind i stuerne og alle vinduer måtte slåes op
på vid gab. Tungen, som et af børnene skar ud af munden på farfar
og som ikke kunne bruges til noget, smed det yngste barn, efter at
have leget lidt med den, ud i haven, hvor hunden straks kom og
guffede den i sig. Knoglerne huggede svigerdatteren ud til kødben og
lagde dem i fryseren, at hunden ikke skulle foræde sig.</span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">Men
historien om de tre ivrigt selvmutilerende mænd har den </span><span style="font-size: small;">–</span><span style="font-size: small;">
måske noget fortænkte </span><span style="font-size: small;">–</span><span style="font-size: small;">
pointe, at manden der malede sig selv til mel led af ergotisme, fordi
han igennem længere tid havde været gæst på godset Vrange og her
havde spist det meldrøjeforgiftede brød, følgelig havde giften
ergotin i kroppen, længe havde haft alle de sædvanlige symptomer på
sygdommen og nu gik rundt som en livsfarlig ret, en dødelig
anretning, et giftigt måltid, der dog ikke, som følge af mandens
ekstreme magerhed, vakte så manges appetit; end ikke de fede
kvinder, der forså sig på ham, fik lyst til at æde ham. Det var
først da en dygtig bager, ved en beklagelig fejltagelse var kommet
til at ælte melet fra hans knogler ind i femogtredive store
kommenskringler, som var blevet spist af femogtredive sultne børn på
en skovtur i Dyrehaven, at det dødbringende resultat af
selvsøndermalingen blev åbenbart: i skovbunden, blandt undrende
kronvildt, og allerede næste dag var i alle landets aviser og på
skærmen. </span>
</div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">Liden
tue kan vælte stort læs, som man siger. Hvilket er så sandt som
det er sagt.</span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<br />
</div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-size: small;">De tre
mænd der således bragte sig selv af dage og beredte sig selv som </span><span style="font-size: small;">–</span><span style="font-size: small;">
i et af tilfældene et særdeles giftigt </span><span style="font-size: small;">–</span><span style="font-size: small;">
måltid for mennesker i alle aldre var, hvad læseren formentlig
allerede forlængst har gættet, digterne Elend, Iffland og Uhland.
Med Jesus Kristusagtig konsekvens og offervilje afleverede de deres
eget legeme til offentlig bespisning. Forsigtighed ved altergang
indskærpedes derfor i alle landets kirker.</span></div>
<br />Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-55468621639388526992018-05-11T10:58:00.001-07:002018-05-11T10:58:54.958-07:00<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
Her er et link til interview i Weekendavisen den 8. maj, 2018</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<a data-saferedirecturl="https://www.google.com/url?hl=da&q=https://www.weekendavisen.dk/2018-19/samfund/gravhvepsen&source=gmail&ust=1526147607310000&usg=AFQjCNGaoRTGcyjjg6tmScb8iIKD01v-zg" href="https://www.weekendavisen.dk/2018-19/samfund/gravhvepsen" style="background-color: white; color: #1155cc; font-family: arial, sans-serif; font-size: 12.8px;" target="_blank">https://www.weekendavisen.dk/<wbr></wbr>2018-19/samfund/gravhvepsen</a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: left;">
<br /></div>
Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-58782655330297475122016-07-04T11:29:00.000-07:002018-07-27T11:12:52.246-07:00Historier fortalt på en mørk juninat i året 1830<div class="western" style="border: none; line-height: 150%; padding: 0cm;">
<span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Det
var en smuk varm forårsdag</span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="sv-SE">
i la</span></span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ndsdelen
Holsteen i by</span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">en
Kiel. P</span></span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">å
byens torv var der rejst et skafot med tre galger.</span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
</span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Her
skulle tre purunge piger på henholdsvis 14, 15 og 16 år hæ</span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="pt-PT">nges.
D</span></span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">e
var ved retten blevet dømt for at have bedrevet utugt, hvilket var
sandt nok for den ene af dem, nemlig hende på 16. Hun havde ganske
rigtigt en nat hun var alene hjemme på gå</span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">rden
h</span></span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">aft
et mandfolk på sit kammer og ladet ham tage sin mødom og herudover
ydet ham forskellige seksuelle tjenester. Karlen havde - da pigen
kort efter gjorde ham jaloux med fodermesteren - sladret til husbond,
og nu stod hun ikke til at redde fra galgen. Hvad de to andre små
pus angår, hende på 15 og hende på 14, som endnu var spæd af
lemmer og havde meget små bryster, var der derimod tale om lutter
ondsindede rygter og opspind. Men dommen faldt og de</span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="es-ES">n
l</span></span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ød,
ligesom den over den 16 årige, på døden, skønt begge piger stadig
havde deres mødom sømmeligt i behold. Der var, mente
anklageren, andre måder at stille en mand tilfreds på end
med sin skam, med hvilken udtalelse han selvfølgelig sigtede til det
ikke ualmindelige fe</span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="fr-FR">llatio</span></span></span><span style="color: #222222; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"> såvel
som det sjældnere men ikke desto mindre hyppige coitus per
anum. “Med mund og tarmåbning at gøre en mand glad,” som
der stod i stadens lovbog, var ikke mindre forkasteligt, når en
pige befandt sig udenfor ægtestanden, end at sprede ben.</span></span></div>
<div class="western" style="border: none; line-height: 150%; padding: 0cm;">
<span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Pigerne
græd gudsjammerligt da dommen blev afsagt, og deres forældre - to
af dem havde begge sine, den, som va</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">r
den </span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ældste,
hun som vitterligt havde forbrudt sig, ejede kun en gammel mor -
faldt alle grædende på knæ foran dommerne og bad for deres døtres
liv. Men dommen var afsagt, og om appel kunne der ikke være tale. I
retssalen voksede stemningen. Klapsalver og høje </span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">gl</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ædesudbrud
var fulgt på afsigelsen af dødsdommene, og nu </span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">gl</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ædede
man sig til at overvære fuldbyrdelsen af dommene på byens
galgebakke.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br />
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Da
dagen kom havde folk allerede tidligt lejret sig på grønsværen
nedenfor skafottet med deres medbragte madkurve, og da det var en
varm dag og solen skinnede fra en skyfri himmel havde mange medbragt
parasoller. På slaget 10 ankom pigerne i en kærre, den sædvanlige
der benyttedes til at befordre de dømte fra fængslet til
retterstedet. De blev modtaget med klapsalver og sjofle tilråb fra
mændene og byens gadedrenge. Bemærkninger som "Forbandede små
ludere", "Beskidte tæver", "Liderlige tøser"
osv. susede gennem luften som pile og fik tårerne til at trille fra
de unge pigers øjne, i hvert fald fra hende på 15 og hende på 14,
for den sekstenårige, som jo vitterligt var skyldig og fortjente sin
straf, var så sønderbrudt af skamfølelse og anger at hun ønskede
forestillingen overstået hurtigst muligt og derfor ikke havde tid
eller lyst til så mange tårer, men for dem alle tre gjaldt det dog
at de var meget bange for galgen, dette høje uhyggelige sortmalede
træredskab der var blevet rejst på skafottet, skafottet der altid
stod rede med sin galge, sin blok, sin økse og sine spidse pæle.
Til disse sidste, pælene, dømte man nu kun særligt ondartede
forbrydere og forbrydersker. Forgangen fredag var en tyveårig
barnemorderske blev bragt ud af verden på denne overordenligt
smertefulde måde. To døgn havde hun levet med pælen igennem sig,
fra kønsåbningen og ud gennem munden. (Pælning var den lokale
mestermands specialitet; han var kendt derfor fra Skagen til
Basel). De tre piger havde af præsten ladet sig trøste med at de
dog ikke var blevet dømt til pælen, hvad der i øvrigt sagtens
kunne have været tilfældet; for tre år siden var en 17 årig hore
og tyvepige blevet pælet, og hun havde været hele tre døgn om at
dø.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br />
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Da
pigerne, som alle var afklædte, så de mandlige tilskuere rigtig
kunne fryde sig over deres faste unge former og deres skære hud (der
dog på sine steder skæmmedes af mærkerne fra pisken og det
glødende jern - redskaberne som havde vist sig uundværlige for at
fremtvinge tilståelsen - ) bagbundne og med benlænker blev hjulpet
ned fra kærren, lod der høje hurra-råb fra mængden, og enkelte
småsten ramte pigerne. En mand var tilmed trængt igennem vagten og
havde spyttet den sekstenårige i ansigtet. Der var dem der
mente at det måtte have været karlen hun havde ligget med og som
havde sladret til husbond fordi pigen havde gjort ham jaloux med
fodermesteren. Men den slags kan man aldrig vide.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br />
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Nu
fulgte, efter gangen til skafottet, opstigningen ad de 13 trin, som
ikke blev foretaget uden vanskeligheder, væsentlig som følge af de
tunge jernlænker pigerne bar om anklerne, men en naturlig og fuldt
forståelig uvilje mod at betræde skafottet havde også sin andel i
besværet. Således nægtede til at begynde med den mindste af dem,
den 14 årige – der, når sandt skal siges, ligesom hendes 15 å</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">rige
</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">lidelsesfæ</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">lde</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
ikke var jomfru meress efter at et par liderlige rakkerknægte havde
befriet dem begge for deres mødomme under torturen - at stige op ad
trappen med de 13 trin. Knæ</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">gtene
der h</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">oldt
hende måtte slæbe hende op ad de fø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">rste
fem trin, s</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">å
først kunne hun selv gå resten af vejen. Nede blandt tilskuerne
hørte man tydeligt de to yngstes gråd. De hulkede højt, og da man
lagde løkken om halsen på den 15 årige gav hun sig til at skrige,
så bø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">ddelen
m</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">åtte
lange hende et par lussinger. Det hjalp. Når pigebørn bliver
hysteriske plejer et par flade at være på rette plads.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Således
også her. Da den 14 årige besvimede, fik hun en kande koldt
vand hældt i ansigtet, og hver gang en af pigerne var ved at
miste bevidstheden af angst, gentoges proceduren. Som på
alle rettersteder i verden gjaldt også her den regel at den
dømte skal lide døden ved fuld bevisthed. Løkkerne var blevet
lagt om halsen på pigerne, lovlig skø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">desl</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">øst
kunne man mene, da knuderne enten var strammet under hagen eller
nakken, hvilket som det vides medfører en langsom og smertefuld
kvæ</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="sv-SE">lningsd</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ød.
Men uden tvivl har bødlen været opmærksom på stemningen blandt de
ophidsede tilskuere og fornemmet at man ønskede lidt ekstra
underholdning og nødigt ville spises af med en kortvarig lille
affære på fem eller ti minutter. Nu - og det var så sikkert som
amen i kirken - ventede der pigerne en dø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">dskamp
p</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">å
mindst tyve minutter. Planken de tre piger var blevet løftet op på
(ingen af dem var selvfølgeligt frivilligt steget op på den) gav
bødlen et fur, og så hang putterne dér og sparkede. De sparkede
som bare pokker og vred sig så det var en lyst for hvert et
liderligt mandfolk at se derpå. Rundt om var der nogle mænd der
ikke kunne styre sig og som enten kastede sig over deres koner
eller tjenestepiger eller gav sig</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="pt-PT">
mas</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">tu</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="fr-FR">rbationen
</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">i
vold, thi det er en kendt sag at der består et tæt og inderligt
forhold mellem lysten og døden, mellem glæden ved at avle og
glæden ved at dræbe eller - som i dette tilfælde - overvæ</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="sv-SE">re
drab.</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
Og da der så tilmed var tale om ungt kød, om tre kønne lige netop
mandbare pigebørn der fik lø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">kken
l</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">agt
om halsen og kom op at </span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">spr</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ælle
i galgen, var hvad man sikkert i alle andre tilfælde ville havde
betegnet som udskejelser, fuldt ud forståelige og tilgivelige.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br />
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Bødlen,
som var en i alle måder erfaren mand, kunne selvfølgelig ikke
undlade at trække lidt på smilebåndet af </span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">den
um</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ådelige
mangel på beherskelse blandt de mandlige vidner til
henrettelsen, m</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="sv-SE">en
at</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"> han
heller ikke selv var ganske uberørt af pigernes kvæ</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="sv-SE">lningsdans</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"> i
galgen, herom vidnede - heldigvis kun for præsten og borgmesteren -
en gevaldig bule bag hans sorte tyreskindssforklæde. Bødlens
blik gled fra den 16 årige, som havde lange lyse lokker og et
mut udtryk i ansigtet, til den 15 å</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">rige</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">,
som var en mø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">rktl</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ødet
glut (hun kunne se ud til at have sigøjnerblod i årerne) med
langt sort hår og af sin alder overordentligt yppige bryster,
videre til den 14 å</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">rige</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">,
hos hvem løkken, som han omhyggeligt havde lagt under hagen,
havde forskubbet sig lidt til siden, så hun så ham lige ind i
øjnene.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Denne
pige var ikke langt fra at væ</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="fr-FR">re
d</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">en
kønneste. Til trods for at hun ikke var færdigudviklet, var
hendes bryster spidse og indbydende (de formerligt råbte til enhver
mand om at blive grebet om og mast og bidt i), hendes hofter brede,
hendes baller store, runde og røde - hvis ikke ligefrem
blodunderløbne - efter de mange slag det havde været nødvendigt at
give hende under forhøret for at få hende til at tilstå en
forbrydelse hun ikke havde begået. Det lange hår var mø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="sv-SE">rkeb</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">londt
med lysere striber i, de smukt svungne øjenbryn næsten sorte,
munden lille, de fyldige læber naturligt røde, hagen blød og
velmodeleret, skuldrene runde, hendes hænder var små og virkede
faste (så hun havde sikkert været en eller anden karl eller måske
en ældre broder behjælpelig), og hende</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="fr-FR">s
l</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">år
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">runde
o</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">g
velformede. Det var sandsynligvis denne pige, den yngste og den
kønneste af de tre, som med sin krop, der vred sig i dødskramper
og med sit mørke, af intens lidelse, af voldsom pine fyldte blik,
havde givet mestermanden den pinlige rejsning, som han jo ikke,
uden at vække pinlig opsigt, kunne komme af med på stedet.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br />
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Da
der var gået ti minutter begyndte de ufrivillige spasmer og den
ligeledes ufrivillige tømning hos den sekstenårige. Bø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">ddelen</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"> måtte
i en fart hen med en spand, for at hindre skafottet i at </span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="fr-FR">ligne
en r</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">et</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="pt-PT">irade.
Pigens l</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">æ</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">ber
bev</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ægede
sig som om hun bad, hvad hun næppe gjorde, idet hun, efter alt
at dø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="fr-FR">mme
v</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ar
mere alle mindre lammet, men næppe uden følelse i kroppen. Hendes
lægge og fødder sitrede. Til egentlig sparken var der tydeligvis
ikke længere kræfter. Fra hende kom der nu ikke andre lyde end
lyden af urin og fæ</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">kalier
der t</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ømtes
i spanden, der var blevet anbragt under hende. Fra sigøjnerpigen,
den 15 årige og fra den 14 årige, bøddelens favorit, lød der
stadig hiven efter vejret, nogle sidste desperate forsøg på at
hindre det uundgåelige - den endelige tillukning af lu</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">ftr</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">øret
som følge af løkkens sammensnøring af halsmusklerne, som havde
været så længe om at finde sted på grund af den med hensigt
skø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">desl</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">øse
anlæggelse af løkken om pigernes halse. Fra den 14 årige kom
der umiskendelige kvælningslyde. Der kom en gurglen og en
sagte, en mærkeligt blid lille hvæsen fra pigens let åbnede
mund. Øjnene havde hun lukket. Hun så ikke mere på bø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">ddelen</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">,
hvad der kun gjorde ham endnu mere ophidset. Fem minutter efter
bemærkede han, at den 16 åriges øjne stod vidåbne. De var
bristede. Pigen var død. Hun hang i løkken og så ud til at
kigge ned i spanden under sine fødder. Også de to andre piger
havde bøddelen i en fart måttet stille spande under. </span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Den
af pigerne der havde tømt sig mindst var sært nok den 14 årige,
som han næsten havde forelsket sig i. Der flød kun lidt tyndt
gult og brunt ned ad hendes ene lår. Det var alt. Sigøjnerpigen
havde det sprøjtet fra. Denne begivenhed var blevet ledsaget af høje
brøl og grove sjofle tilråb fra de mandlige tilskuere, mens konerne
og tyendet havde nøjedes med fnisende at vifte sig for næsen.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br /></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Men
nu var de stille pigerne, alle tre piger var omsider helt stille,
og det var kun den 16 årige, den virkelige forbryder iblandt dem
som gl</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">oede.
</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">De
andre to havde pænt lukket øjnene og så ud som om de sov, som om
de hang dèr i løkken og sov. De sov - det gjorde de vel også
på en må</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="it-IT">de
- s</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">å
fredeligt i hver deres løkke, og det var lige før mestermanden
gik hen til sin lille veninde og trykkede hende et godnatkys på
den lille mund, som stadig havde lidt af sin naturlige røde
farve, der er så karakteristisk for ganske unge piger og som de
ikke længere ganske unge er nødt til at efterligne med en
smule diskret læberødt og som de endnu ældre desperat prøver på
at imitere med en gang fed højrød smørelse, som smager bvadr
når man kysser dem. Men bøddelen afstod klogeligt fra at følge</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="es-ES">
sin impuls</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br />
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">I
stedet vendte han sig stolt, mens han gjorde</span></span><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
</span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">hvad
han kunne med hånden for at skjule sin erektion, ud mod
forsamlingen og modtog det bragende bifald. Klappet blev der, "hurra"
blev der rå</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">bt</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">,
"godt skøjtet Mester" o.lign., hvad folk nu råber og
siger til så</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">dan
en sportspr</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">æstation.
For dét var man enige om: Det her var bedre end alt hvad man hidtil
var blevet budt på </span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="it-IT">i
g</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">øglerteltet
eller når en cirkus en sjælden gang kom til byen. Det var
underholdning på højeste plan. Og efter den dag var alle byens unge
piger vilde efter at mærke mestermandens hænder om deres halse og
hans rejsning i deres køn. At han ikke kunne tilgodese utallige - på
små billetter hemmeligt overrakte - ønsker fra byens jomfruer og
unge koner, siger sig selv.</span></span></div>
<br />
<div class="western" style="border: none; line-height: 150%; margin-bottom: 0.42cm; padding: 0cm;">
<span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br /></span></span><br /><br />
</div>
Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-62593977896588083622016-06-16T11:07:00.001-07:002018-07-27T11:12:52.305-07:00De udhungrede<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm; orphans: 2; widows: 2;">
<span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Der
var ikke meget sjov ved at lege med den hængte pige, men de fleste
hoppede på den alligevel. De drog i flokke på en tre-fire stykker
et par gange om dagen ud til galgen hvor hun hang, firede hende ned
og sloges så lidt om at bolle hende i sneen. Sommetider gik en rask
sneboldkamp forud for de egentlige nekrofile udfoldelser, men i
reglen var mændene så sultne at de gik om</span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="fr-FR">
bord</span></span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
i pigen med det samme, men at sige </span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><i>med
det samme </i></span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">er
måske nok lidt overdrevet, for selv om det frøs 15 gr. om natten,
tøede det efterhånden så meget om dagen, at tøsen efterhånden
blev et ådsel. Hun begyndte at stinke, så de til at begynde med
måtte have et tørklæde om næ</span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">sen
n</span></span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">år
de skulle tømme sig, men efterhånden var det ikke nok med
tørklædet, fordi liget begyndte at gå i opløsning og kødet faldt
af. En dag da en af mændene trak sin pik ud af pigen, brød han ud i
et højt: "Føj for Helvede da osse!", og da de andre kom
til så de at mandens tømte lem var indsmurt i grønne, blå og
violette forrådnelsessafter fra tøsens skød. Manden greb ud efter
de sidste sjatter tøsne der lå ved retterstedet og smurte og smurte
og smurte for at få råddenskaben væk. "Vi knepper jo osse et
lig!" var der en af mændene der råbte og slog en høj,
gjaldende latter op. En latter der var så høj, at den vækkede en
officer der lå i et af teltene nede i lavningen og tog sig en
eftermiddagslur. Han sprang op, kastede sin kappe om sig, trak sin
Walther og stormede ud af teltet. Oppe på galgebakken så han
flokken af mænd der var i færd med at hejse resterne af den nu
hurtigt rådnende pige op i galgen. Der gik ikke mange minutter, så
var han deroppe. "Hvad i Helvede er det der foregår her!"
brølede han. Mændene vendte sig om og gloede. "Stå ret når
en officer taler til Dem!" skreg befalingsmanden og måtte holde
sig for næsen, for en af pigens fødder havde løsnet sig og var
dumpet ned lige ved siden af hvor han stod, ned i pløret, ned m</span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="it-IT">elle</span></span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">m
de hurtigt smeltende snerester. Så begreb han hvad det var der
foregik og åbenbart havde gået for sig et stykke tid, for en af
mændene knækkede sammen og gav sig til at sprutte af grin, og nu
kunne officeren heller ikke holde sig tilbage fra at le. "Na,
jut Männer,” sagde han som</span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">
den </span></span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">æ</span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">rkeberliner
han var, "machen Sie sofort dass die </span></span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Hure</span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">
in die Erde ko</span></span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">mmt!</span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="ru-RU">"
M</span></span></span><span style="color: #222222; font-family: Cambria, serif; line-height: 150%;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ændene
var lettede over at officeren ikke tog på vej. Han havde givet grønt
lys for det der var værre, fornemmede de, og hvordan med hans egne
lyster, hvor længe havde han holdt dem i tømme, hvor længe kunne
han holde dem i tømme, dersom han ikke forlængst havde taget for
sig af retterne når tøserne blev forhørt.</span></span></div>
<div style="line-height: 150%; margin-bottom: 0cm; orphans: 2; widows: 2;">
<span style="color: black;"><span style="font-family: Cambria, serif;"><span style="font-size: small;"><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">De
r</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">øde
satte pigebørnene til det beskidte arbejde med at lokke
Werhrmachtsoldaterne og SS-folkene i baghold og gøre ting ved dem
der var mindst lige så syge som det de forhærdede Ø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">stfrontk</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">æmpere
muntrede sig med. I krig og kærlighed er der som bekendt frit slag,
og få var de som var viklet ind i det store verdensanskuelsesopgør
der slap fra det med kønsdelene i behold, for slet ikke at tænke på
den sarte uskyld som udmærker de ganske unge individer.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br />
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">Mange
af de unge menige fik i reglen deres første seksuelle erfaring med
en partisantøs der skulle op og danse i galgen, og disse Den rø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">de
H</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">æ</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="fr-FR">rs
s</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ærligt
udvalgte, patriotiske unge damer fik ikke bare deres første men også
så ubetinget deres sidste storslåede, brutale seksuelle erfaring
med e</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">n
ung Sch</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ütze
eller SS-Sturmmann - hvis da ikke en liderlig kommisær havde været
der forinden og snuppet blomsten - godt for noget måske, for så
blev oplevelsen med den klodsede tyske knægt måske knap så brutal,
thi af ubehjælpsomheden gror brutaliteten, og få var de tilfælde
hvor pigen hjalp til, så skulle hun da være helt usædvanlig
kærligt anlagt, og da bå</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">de
Vor Herre, hans </span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">søn
og dennes moder, Den hellige Jomfru, havde fået besked på at skride
i det nye proletariske paradis, var martyrieagtig opofrelse et
sjældent forekommende fænom</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">en
under </span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">de
forhold på de kanter.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br /></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
Men som sagt: Pigen - eller hendes stinkende rester - blev dumpet
ned fra galgen hvor de hang og dryppede, en grav på en meters dybde
(for længere ned kom man ikke, fordi jorden ikke var tøet helt)
gravet, det uskønne kadaver, som mændene lige pludselig ikke
fattede at de kunne have haft så meget sjov med, trillet ned i
hullet, og så jord og snesjap ovenpå, og ned ad bakken, tilbage til
lejren i lavningen gik det, med majoren i spidsen, gavmildt delende
ud af sin Napoleonscognac, som han havde flere feltflasker fulde af,
dinglende som håndgranater fra sit bæ</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="it-IT">lte.</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br /></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">
"Auf Widersehen </span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">m</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">eine
Herren b</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">eim
nä</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">chsten
L</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">e</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">ichenmahlzeit!"
r</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">å</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">bte</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">
</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">han
skidefuld og på rulleskøjter og tumlede ind i sit telt, hvor
han lige nåede at lande i feltsengen før han faldt i en dyb søvn. </span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><br /></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
Da han vågnede næste morgen, havde han regnet ud at pigen i galgen
på højen havde haft besøg af hele bataljonen fordelt på grupper
fra tre til otte kampklare mænd.</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="de-DE">Da
</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">enheder
fra Den rø</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="nl-NL">de
H</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">ær
en uge efter begyndte at dukke op </span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="fr-FR">i
horisonten</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">
</span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;"><span lang="sv-SE">gik
majoren fra t</span></span></span><span style="color: #222222;"><span style="font-family: Times New Roman, serif;">elt
til telt og indsamlede dagbøger, endnu ikke afsendt post og hvad der
ellers kunne være af såkaldt belastende materiale. Men da
bataljonen fortrak i tide, nåede de fleste af mændene hjem i god behold, og ikke så få af d'herrer fik hurtigt betydelige
poster i det ny embedsværk eller de slog sig succesrigt igennem som
forretningsfolk, først på det sorte marked, siden som anstændige
erhvervsdrivende, der kun havde muntre og poetiske ting at berette
fra dengang på Østfronten.</span></span></span></span></span></div>
Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-68419200688834071242016-03-29T11:12:00.001-07:002016-03-29T11:12:15.227-07:00Illustration fra seneste bog "Forløbelser"<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgs15yPxu8NJhQCbKbtSIlHXS1XN-Owilp8NDsrzMGp1aGLboy-9bk3jk2ylOe22lP-rBv3l1UuI3Foa8L6SUftjTacugYTko1-QMp3StsUKL5qkK08NlVGF2QiS9Q0AYykR36dFszcfTU/s1600/foto+3-001.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgs15yPxu8NJhQCbKbtSIlHXS1XN-Owilp8NDsrzMGp1aGLboy-9bk3jk2ylOe22lP-rBv3l1UuI3Foa8L6SUftjTacugYTko1-QMp3StsUKL5qkK08NlVGF2QiS9Q0AYykR36dFszcfTU/s320/foto+3-001.JPG" width="245" /></a></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
<br />Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-11980297462683978122016-03-01T10:20:00.001-08:002018-07-27T11:12:51.828-07:00De blå æbler kommer på besøg<br />
At begive sig ind i et kruset vildnis
og falde død om på en smattet skovsti, og det er ved efterårstide…
det kan vi også. Der havde været dyr – hunde m.v. -. Men det var
ikke det værste den dag. Det værste var festens giver og de mange
gæster. Måske også den måde lyset faldt på, denne dag tidligt i
november med lidt gyldentsolbelyst bladehang på træerne,
uheldsvangert på en baggrund af dueblå regnskyer. På den anden
side: Kommer man lige fra drømmens mølle, tager alle genstande
farve efter de ujordiske begivenheder der udspilledes her, det
synderlige spættede mel der maledes og de spæde farver på klæderne
drømmens skikkelser var iført. Men det var ikke for ikke at sige
aldrig helt klart hvad det var der taltes om.<br />
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Dyrets pels er sort. På bløde faste
poter træder panteren. Dens blanke sorte pels. Dens øjne: vidåbne
i jagtens iver, gule af fornuftig sult. Men det er ikke mig som er
byttet men en der står ved min side. Så godt.</div>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Jeg ved godt at du ikke ved at jeg ved
at du ikke eller ovre på den anden side af hækken. De sortes hvide
boliger.</div>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
Jeg graver mig ned til mine drømmes
hånd. Den er så fager. Jeg troede den var en lilje.</div>
Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-34416806249614502852016-03-01T10:16:00.004-08:002018-07-27T11:12:52.005-07:00Parret
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm; page-break-before: always;">
”Jeg ville gerne være <span style="font-style: normal;">sådan</span>
et ungt par, der står for at skulle købe hus. Og det er sommer og
de har endnu ikke fået børn men håber på snart, og jeg – altså
det unge par – går sådan rundt og ser på huset, det er en lækker
hvid villa i to etager et sted i Nordsjælland med udsigt over
Sundet, og vi er så glade og så unge og så lykkelige, der er ingen
grænser, og måske venter vi os allerede, og jeg glæder mig sådan
til at skulle ud med barnevognen og skifte ble og alt det dèr.”
”Jamen, du kan da ikke være et par, du er jo kun én person, og du
kan da heller ikke være mand og kone, så længe du kun er mand, jeg
mener…” Han<i> spurgte ind til </i><span style="font-style: normal;">noget
jeg egentlig aldrig havde tænkt over, men det blev jeg så tvunget
til nu, selvom jeg for længst vidste hvordan både hun og han så ud
og var sikker på at jeg var et par, sådan et ungt par, med et lyst
syn på fremtiden, meget forelskede eller i det mindste glade for
hinanden, som man jo helst skal være når man danner par eller
gifter sig. Nu blev jeg så imidlertid rystet i min sikkerhed, og det
var måske meget godt. Da han sådan </span><i>spurgte ind til... </i><span style="font-style: normal;">Der
var høj blå himmel over vore hoveder da vi stod dér oppe på
altanen, oppe på første sal og så ud over</span><i> S</i><span style="font-style: normal;">undet,
der den dag var fuldt af sejlere, fordi der var lidt vind, ikke for
meget, men heller ikke for lidt, lige tilpas til at man kunne skyde
en god fart i en stor sejlbåd eller en lystyacht; sådan en havde de
også kigget på. Der hørte heldigvis et ordentligt stort badehus
til grunden, som var intet mindre end anseeelig. Så </span><i>spurgte
</i><span style="font-style: normal;">han igen </span><i>ind til </i><span style="font-style: normal;">det
dær med mig, min person og det at jeg var – eller mente at være –
et par. Han foreholdt mig det umulige, det fornuftsstridige i tanken,
men jeg ville ikke give mig, heller ikke selvom hans indsigelse havde
vakt min eftertanke og min tvivl og tvivlen voksede, som fosteret i
moders bug, en livmoder, stedet, hulrummet hvor det vordende barn
ernærer sig af moderen, den bærende, fødersken, gennem
navlestrengen, af moderkagen, som den hedder, eller placenta,
nam-nam. Og tvivlen voksede sig vældig, og det endte med at jeg
overvældedes af tvivl og sagde: ”Jeg er skideligeglad med hvad du
mener, men jeg kan det hele, jeg er det hele, har altid været det
hele og vil altid være det hele, også sådan et ungt, idiotisk par
der gifter sig, ser på dyrt hus, får barn og derpå slår op med
hinanden for at gå hver sin vej, som det hedder, han ligeud ad
landevejen til Helsingør, hun til venstre, helt ind i Gribskov, for
at forsvinde ad de mange stier, der er og altid har været i sådan
en skov, det var dyrerne der lavede dem, til styrte henad – måske
i adskillige dumdristigt vildfarene, multiplicerede kvindeskikkelser,
hustru og moder. Mens altså manden, husbond, har fart på ad vejen
til Helsingør, hvor der stadig går færge til – er det ikke
Landskrona byen hedder på den anden side, dér hvor sundet, </span><i>Øresund,
</i><span style="font-style: normal;">er smallest og en god svømmer
kan svømme over på et par timer. Nej, det er Helsingborg! Svensk
for Helsingør! Og manden, husbond, når lige færgen, den næste går
først om en time, og han er glad, for han har travlt. Engang – i
en anden af mine bøger – slog konen op med manden på et
hotelværelse i Helsingør, og han, manden, havde nær kvavlt hende
af raseri. Hun var feminist. Det havde han aldrig været. Hun forstod
ham ikke, det vil sige hun kendte ikke sin plads. I fortællingen er
hun fremstillet som en jødisk kvinde, og det lovede ikke godt. Men
lad det ligge. Husbond sprang overbord lige før færgen nåede i
havn i Helsingborg. Landskrona er bare fæstningen, den har sin egen
historie, som vi ikke skal ind på her. Husbond gik til i de mudrede
vande, nu var det blevet efterår og ikke mere, som da parret så på
hus, strålende forår eller sommmer, blå himmel og den slags, det
var mørkt og skyforrevet efterår, og mens husbond druknede ved
indsejlingen til den skånske by Helsingborg, dér hvor Øresund er
smallest og det lader sig gøre at svømmme over i godt vejr vel at
mærke – på et par timer, forvildede hustruen, konen eller
samleversken sig ad de talløse stier i Gribskov, i talløse
skikkelser dybere og dybere ind mellem træstammerne, hvor hun mødte
dyr og dyr og atter dyr, der forbavsede betragtede hende med deres
vidåbne dyreøjne og ikke lod sig forskrække af kvinden, for de var
de lykkelige dyriske ejere af den store skov – det var før den
blev Kongens eller Folkets – og kvinden, konen, hustruen eller
samleversken var en modig kvinde, der ikke veg af vejen for nogen, og
som trods alt havde sat et barn i verden, en retarderet tvetulle. Og
den tvetulle, den var mig. Nej, det passer ikke! Hun havde bare sat
en unge, endnu et rædselsvækkende væsen i verden, og det væsen
var og er og bliver heller ikke mig! Når vi nævner det er det mere
for at understrege at parret var ungt og lykkeligt og egentlig kun så
på hus og ville lave børn, være familie. Så holder vi op. </span></div>
<br />
<div style="margin-bottom: 0cm;">
<span style="font-style: normal;">Nej,
vi fortsætter, og jeg fastholder – stadigvæk på det kraftigste
imødegået af </span><i>ham, </i><span style="font-style: normal;">hvem
</span><i>han</i><span style="font-style: normal;"> nu er – at jeg
er parret, dette par, der kom så grueligt galt afsted, hvor alt
begyndte så lyst og godt, med hus og lystyacht, hund og kat,
godmorgen og godnat, og endte så forfærdelig trist, med husbonds
druknedød lige ud for færgelejet i Helsingborg, og konens,
hustruens, samleverskens amokløb i den store skov, i tusind
skikkelser ad alle dyrenes forbandede stier, undrende iagtaget af
disse, endvidere at jeg er og bliver dette par, det forvildede, det
vildfarne, han i dybet, ved indsejlingen til Helsingborg, hun i
skovens vildnis af det i det uendelige sig forgrenende mylder af
stier, disse dyre...hvad er det nu de hedder, dem hvorad de
springende hjorte kommer springende, i fuld fart, så mulden står i
kaskader bag deres hove? Ja, vi kender det godt, det dær: At komme
fredeligt gående hen ad et sådant spor – et </span><i>veksel</i><span style="font-style: normal;">
hedder det! - og så pludselig, lige med ét: gungadagung,
gungadagung, gungadagung, er den der, er den der lige bag en, det er
dårligt man når at springe til side, det er kun på et hængende
hår at man ikke bliver rendt over ende af et vildt dyr. Jeg har
selv, engang, men det var i dyrehaven. Det er langt værre i
Gribskov, hvor de er langt flere og langt større, dyrene dér, og
hvor gevirerne hvert efterår smælder mod hinanden, træagtigt,
disse klak-klak lyde under kampen om hun'erne, de latterlige slagsmål
om retten til at befrugte, til at formere sig og fortsætte dette
animalske amokløb mod intetheden. </span><i>Naturens gang</i><span style="font-style: normal;">,
kalder man det. Men der bør ikke herske tvivl om at jeg – vi,
hvad, hvor og hvem vi nu er – </span><i>er </i><span style="font-style: normal;">dette
par, disse forkvaklede to, disse lysets børn, de solstråleøjede,
himmelmundede, avlsberedte, generation ind, generation ud, han med
vand i sin mund – ved indløbet til Landskrona – hun sølet til
af mudderet fra dyrenes veksler i den grænseløse skov. Fordelende
os i det der fordeler sig, suget ned af hvirvlerne fra skibsskruen i
færgelejet i Landskrona og – i overensstemmelse med naturens love
– flagrende tilintetgørelsen imøde ad Gribskovs mudrede veksler,
mens natten falder på, og dyrene – efter endt løb – belaver sig
på at gå til ro. Der skal ikke herske tvivl om at </span><i>jeg</i><span style="font-style: normal;">
</span><i>er</i><span style="font-style: normal;"> dette gyselige par,
denne kosmiske misforståelse, denne biologiske bommert, og meget,
meget andet og mere til! Det gør der heller ikke. Jeg – eller vi!
- </span><i>er </i><span style="font-style: normal;">hele molevitten:
Dette mylder af mennesker og dyr og det glade unge par på terrassen
med udsigt over Sundet. Og med ejendomsmægleren, en solbrændt yngre
mand i et nydeligt mørkt jakkesæt stående i døråbningen, i
baggrunden, i forsøget på så vidt muligt ikke at skygge for meget
for solen og det unge par, en nydelig solbrændt yngre mand i et
nydeligt mørkt jakkesæt, eller bare i en hvid, åbentstående
skjorte, en rigtig forårs- eller sommerdagsskjorte og et par mørke
bukser... Således kunne min - eller </span><i>vores - </i><span style="font-style: normal;">beretning
være fortsat ud over det blå Øresund, lige ind i Guds blå himmel,
hvis vi ikke i en fart havde grebet ind, med et raskt tag havde
snuppet ejendomsmæglerfiguren og knust den mellem vore fingre, som
den latterlige baggrundsfigur den var, og derefter løftet det unge
par i en prins- og prinsessekaret op fra altanen eller balkonen, hvor
de stod, og med en rask bevægelse slynget dem op i luften, op i den
blå, blå himmel, hvor der hverken er dyreveksler eller skibsskruer
til at forstyrre, hvor hjorte ikke færdes og færger ikke sejler, og
hvor, åh, åh, det er så yndigt at følges ad og sætte børn i
verden og skilles ad igen for derpå at gå hver til sit og hurtigt
til grunde. Næ, véd du nu hvad! </span>
</div>
Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-50493164062518000662016-02-12T09:48:00.002-08:002018-07-27T11:12:52.127-07:00Optegnelser<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Kamp med brændende hest. Brandslukning. Jünger leder brandslukningen. Flammer står højt op. Det bliver svært at slukke ilden.</div>
<br />
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Og tænk: Jeg overvejede ellers at skaffe mig af med bibliotek, manuskripter og det hele. Lægge alt dette æstetiske stads på hylden og …</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Tænkte på dengang jeg som en velvoksen 13årig med klar og rungende stemme i Sct. Jacobs Kirke på præstens spørgsmål om jeg troede på Gud Fader den Almægtige og forsagede Djævelen og alle hans Gerninger, svarede JA! Det var et Ja der kunne høres. Året efter var jeg – efter en kort afstikker til Søren Kierkegaard og nogle forvirrede planer om at blive læge – vha. Friederich Nietzche endt i den Gudsfornægtelse og radikaliserede subjektivisme der skulle blive udgangspunktet for mit æstetiske virke. Fra tid til anden – det er sandt – blev jeg betænkelig, men i det store og hele – det viser min karriere – fulgte jeg dette latterlige digterkald, som – i sidste ende – fører ingen steder hen. </div>
<br />
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Den brændende hest</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Flammerne stod højt om hestens krop. Man frygtede at den skulle brænde op. Vrinskende stejlede det store dyr, nu omspændt af flammer, og selv om Ernst Jünger kom til og ledede brandslukningsarbejdet, lykkedes det ikke at få ilden under kontrol. Hesten, som var brun (eller måske var den sort) stejlede vildt og vrinskede højt og var næsten forsvundet i ild og røg, men ligegyldigt hvor meget vand man pøsede på, drømte flammerne ikke om at synke, og hvis ikke scenen i en fart var ophørt og billedet forsvundet, er det ikke godt at vide hvad der var sket. Hesten var større, langt større end almindelige heste.</div>
<br />
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Forladt i skoven</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
I skoven skulle være gilde… Nej, i skoven, langt ude i skoven, kørte den lumske buschauffør, satte os - et lille celebert selskab af skrivende folk (hvor jeg dog hadede og foragtede de andre, disse noksagter) – af et sted dybt inde i skoven ved en udtørret å. Og man gik ned i sækningen, hvor åen engang havde flydt, for at lette sig for pis og lort. Jeg begav mig, i min blufærdighed, et stykke væk fra de andre, men det skulle jeg ikke have gjort, for pludselig var alle forsvundet og jeg var alene. Jeg skyndte mig op til landevejen, ladende den sorte skov bag mig, og dér så jeg bussen, som langsomt (det var tydeligvis problemet!) begyndte at køre. Buschaufføren var alene, de andre var ingen steder at se; muligvis var han ledsaget af en ”reparatør”. Jeg indhentede køretøjet, sprang op, trak chaufføren ud på vejen, efter at have slynget mit vinterhalstørklæde om hans hals, overøste ham med uforskammetheder og truede med at slå ham fordærvet, Han var meget angergiven og havde intet andet at sige til sin undskyldning end at Dronningen havde befalet ham at sætte os af dybt inde i skoven. Vi var takket være Majestætens magtord og den usle mands følgeagtighed blevet ladt alene i den mørke skov. </div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
<br />
Dronningen</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Men snart befandt jeg mig på slottet, efter at jeg på et herresæde havde erfaret hvor Dronningen opholdt sig. Dér modtog jeg – fra hoffolket, medlemmer beslægtede med konge- og fyrstehuse tillige med venner og bekendte – tusinder af undskyldninger. Nogle af dem blev fremført af en samling opløbne knægte, som gjorde opmærksom på det forhold at Dronningen havde ”den samme hånd på hver arm.” Da jeg fik lejlighed til at undersøge sagen nærmere – måske fik jeg foretræde for hendes Majestæt, måske måtte jeg nøjedes med at betragte et portræt eller et stykke gotisk træskærerarbejde der skulle forestille landsmoderen – viste det sig at være sandt. Og dette forhold skulle så tjene til undskyldning for det skete. Vær så god! </div>
<br />
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Brevet fra Henrik Nordbrandt</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
En anden (eller tredje) gang modtog jeg et brev - i en stor konvolut – Fra Henrik Nordbrandt. En af de sædvanelige forblommede beskeder, som afslørede hvor sveden han var, for det var han, det er han – hvis han stadig lever. Heldigvis var der hverken porto eller afsender på konvolutten og modtagerens navn var kun lige antydet; der var måske slet ikke nogen adressat, så det var let nok at sende det hele tilbage (indholdet var vistnok bare en lap papir med noget ulæseligt krimskrams). Det var bare at skrive ”Henrik Nordbrandt” osv. ”Godt ord igen,” tænkte jeg og jublede over mit indfald. Mig kunne postvæsenet ikke komme efter. Men måske kunne det komme efter ham!</div>
<br />
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Jeg så i går i en bog om indisk erotisk kunst (”Indian Erotica”) en gengivelse af en miniture forestillende en maharaja i spidsen for sin hær. Hans hest er uforholdsmæssigt stor i sammenligningen med hans stormænds, der følger lige efter ham – i nøje overensstemmelse med 15- og 16hundredetallets konventioner. I den samme bog en redegørelse for den hinduistiske (vediske) hesteofring jf. det erotiske aspekt af asvamedha-ritualet (ranien der ligger med hesten og raja’en der ligger mellem raniens ben uden ”at forlyste sig med hende”). Mht. hestesymbolikken også Mads’ kommentar til synet af en hest på en mark, da vi i går kørte med indholdet fra carporten til lossepladsen i Rudkøbing. Han gjorde opmærksom på at hestens udprægede kvindelige former, og jeg tilføjede, at jo både hingste og hopper har kvindelige kurver. </div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Overvejede – ligeledes i går, mens jeg sad og så fjernsyn om de kristne martyrer (Vivia Perpetua – Jünger omtaler i sin dagbog også konen som Perpetua – sic!) - endnu engang at smide alle Jüngers bøger og i det hele taget mit bibliotek og mine manuskripter ud..</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Mht. Dronningens hænder har jeg lige nu intet at holde mig til. Samme hånd på hver arm…? Og sandsyneligvis var der ikke tale om dukkehænder, trædukkehænder, primitivt 14- eller 15hundredtals nordeuropæisk gotisk kirketræskærerarbejde. Måske var det slet ikke Margrethe d. 2. men d. 1.! En monark med træhænder, og så må den ene hånd være faldet (eller slået) af, og man har for synets skyld sat en ny kunstig hånd på, uden at tage hensyn til om det var en venstre eller en højrehånd. Majestætens magtord kan uden hånd og håndsret jo ikke være så magtfuldt. </div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
I øvrigt samtaler forleden om dukker og dukketeater. </div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Mht. at være forladt i skoven, hvem har ikke prøvet det? Og hvornår har jeg ikke prøvet det? Vores ekskrementer må vi jo slippe og i skoven farer man vild. </div>
<br />
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Den brændende hest</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Endelig vil ingen jo med bestemthed kunne sige – før det er for sendt – om drømmen er et varsel, enten om en personlig eller kollektiv (og i så fald en personlig) katastrofe! Store sandrømme gives. Det mest nærliggende forekommer mig dog at være at den brændende hest er et - velvalgt – billede på et så at sige flammende driftsliv, måske et driftsliv som for tiden ikke kan finde naturligt afløb og som nu gør opmærksom på sin inflammative karakter. End ikke skabende udfoldelse på et højt niveau – Ernst Jünger – formår at slukke branden.</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Der er således udlægningsmuligheder nok. Mht. drømmen om brevet fra Henrik N. kan udlægningen lige så vel være at der hersker en vis jævnbyrdighed (skabende); ”Godt ord igen,” lyder kommentaren, som om jeg ser mig nødsaget til at afvise ”min skyggeside” (hvilket terapeutisk eller mentalhygiejnisk vel heller ikke vil være den mest hensigtsmæssige disposition!) Altså…</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Dronningedrømmen kunne nemt bringes i forhold til dukketeatermotivet i romanen og i det hele taget til marionetteateret som mikrokosmos i hænderne på ”Den lille Skaber”. </div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Disse alternativtydninger vil næppe ikke være i overensstemmelse med Jungs psykologi men måske nok med realiteterne. En – ikke alt for overdreven men dog - ivrig forfølgelse af drømmemotiver med relation til brændende heste, kongelige dukker og skovslig forladthed ligger selvfølgelig lige for. Forladtheden i skoven er i øvrigt et motiv der ofte optræder i mine drømme såvel som i min litteratur. En skov indbyder til vildfarelse. Er jeg ikke så hyppigt på Herrens mark er jeg dog ofte alene i en Dantesk skov. Det bør måske erindres at en masse kulturstof plejer at optræde i mine drømme. Dagen før jeg drømte om brændende heste havde jeg, som vistnok nævnt, læst i bogen ”Indian Erotica” om asvamedha, den rituelle vediske hesteofring. </div>
<br />
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 12pt; margin-top: 0pt;">
Forbedringer<br />
<span style="line-height: 1.38;">Jeg kan se de udvikler sig, de bliver bedre og bedre. Hver gang forbedrer jeg dem, og de bliver mere og mere tiltrækkende, der kommer stærkere og stærkere udtryk i ansigterne, kroppene bliver mere og mere udfordrende, mere og mere - de bliver i det hele taget, om man kan sige realistiske, véd jeg ikke, men de bliver i hvert fald mere og mere inviterende, på trods af den ubehagelige situation de befinder sig i. De bliver bedre og bedre, selv dem jeg tidligere var tilbøjelig til at gå let henover, forholde mig bagatelliserende til, dog ikke udelukkende muligheden af at kunne foretage forbedringer, gøre ansigterne kønnere, mere liderlige og mere mærkede af lidelsen og dødsangsten; selv de relativt uinteressante kan jeg foretage forbedringer på. Det viser sig at der næsten ingen grænser er, med en blyant og et viskelæder kan man komme langt. Snart vil hele bunken have opnået en sådan grad af perfektibilitet at jeg vil kunne få det maximale udbytte af dem. De udvikler sig, de bliver bedre og bedre, og det bliver sværere og sværere at afvise dem.</span></div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 12pt; margin-top: 0pt;">
<br class="kix-line-break" />
Man kunne selvfølgelig udbrede sig langt mere vidtløftigt om foretagne forbedringer og kunne f.eks. tilføje en omtale af de subtile ændringer i fysiognomierne, hist et mere udtalt pinefuldt, frygtsomt, angstfyldt o.desl. ansigtsudtryk, men også - selvfølgelig - de talløse variationer af skrækblandet vellystig imødekommenhed overfor de eksekverende, de skamfuIdt nedslagne øjne, det åbenlyst inviterende blik, ansigt til ansigt med retteren, udøveren af den af domsmagten fældede dom, m.a.o. den dømtes - set såvel fra en juridisk, en psykologisk som fra en æstetisk synsvinkel - overordentligt interessante måde at forholde sig til det uigenkaldelige på.<br />
Og her kan der på de utallige fremstillinger af rettergangen - jo næsten i det uendelige -foretages forbedringer, idet nuancerne i mimik og kropsholdning, i blikket, i de allerfineste små muskelilinger omkring det udtryksfulde og emotionelt stærkt afslørende mundparti ned til den allernederste tusindedels millimeter (er det ikke "my” de kaldes i dag) vil vise sig at være afslørende for den dømtes reaktion på sin dom, og som vil kunne forbedres, nuanceres, præciseres - i en udstrækning så det til sidst vil være muligt at fatte ikke alene den fysiske og psykiske men endog den metafysiske og parapsykiske detailrigdom i rettergangen, i denne langsomt men med stor sikkerhed fremadskridende proces med dens – som nævnt – talløse nuancer af angst, forventning og til det ekstatiske grænsende kønslige ophidselse - disse for beskueren fascinerende emotioner som de kommer til udtryk i den dømtes fvsiognomi og kropsholdning. Men måske vil en række eksemplifikationer af mødet mellem eksekutor (eller offerpræst) og dødsdømt (eller udvalgte offer) vise sig langt mere illustrative og således lade problematikken træde frem i sin egentlige religiøse substantialitet. </div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Og så tænker man: Det er jo bare en dårlig undskyldning, du er jo syg mand; hvis du ikke havde ordene som dine krykker men kunne springe frit omkring, ville du nemt kunne finde dig et job et eller anden sted i et uland med de gode gamle traditioner. Eller du ville måske med lidt held og behændighed kunne slå dig gennem under mere civiliserede vilkår som seksualmorder. For vi har det i os det dér og har altid - eller næsten altid - haft det. Og vi må bare svare: ”Vor herre bevares!” Men dette er er jo ikke bekendelseslitteratur eller en selvbiografi? Det er efterretninger. Slet og ret. </div>
<br />
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Vedrørende stening af kvinder og piger.</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Spørgsmålet er: Skal hun have sløret af inden hun stenes, eller skal hun beholde det på? Det er af flere grunde vigtigt at få det spørgsmål ordentligt besvaret. Især gør retslige og æstetiske grunde sig gældende. En kvinde som er dømt til stening bør ret beset betragtes som en frafalden, idet hendes brøde hænger ubrydeligt sammen med opsætsighed, ikke alene mod husbond, dersom hun har været utro og gjort sig skyldig i hor, eller – for den sags skyld, i fald hun er mindreårig – har teet sig usømmeligt, men under alle omstændigheder (ser vi et øjeblik bort fra familiens ære) mod selveste islam. Hun har forbrudt sig både som kvinde og som underkastet det man bør underkaste sig (især hvis man er kvinde!), nemlig islam, so jo betyder underkastelse. Og er hun, den til stening dømte kvinde eller pige, således at betragte som en frafalden, står hun ikke længere under islams beskyttelse, befinder hun sig ikke længere i dar al islam men i dar al harb, i krigens eller fjendens hus, hvilket sidste er værdt at tænke på! Det vil derfor give god mening at fjerne hendes niqab. For at lade hende beholde hovedbeklædningen på taler vel kun det synspunkt at synet af et blodigt kvæstet kvinde- eller pigehoved kan have en – om end utilsigtet – stødende virkning på de mindreårige drenge der overværer afstraffelsen. Skønt: stødende kan denne virkning vel kun være, dersom man går ud fra at de små drenge misbilliger straffen, hvad de må formodes ikke at gøre, dersom de er vel-opdragne, dersom de er blevet ordentligt vejledte af deres fædre og onkler og således retledte. Det chokerende – i snævrere forstand æstetiske, ja, man kunne måske oven i købet sige sublime – ubehag ved at overvære den blodige stening af en kvinde eller en pige, som er utildækket, må forventes til fulde at opvejes af fastheden i straffens udførelse. Dette gælder såvel voksne mænd som drengebørn. Som det ses, falder under alle omstændigheder argumenterne for at lade kvinden eller pigen beholde sløret på under steningen bort. Selvom det er mindre chokerende – men vel at mærke netop derved mindre befæstende i retledtheden – at betragte et tildækket kvinde- eller pigehoved under en sådan afstraffelse, vil det altså til enhver tid være at foretrække at steningen finder sted mens kvinden (eller pigen) er utildækket. Desuden er det lettere at ramme de områder i ansigtet og på hovedet hos kvinden/pigen, der tillader påføringen af den – om muligt – langsommeste og smerteligste død, i retfærdighedens navn, til Den Almægtiges ære; og til kvindens/pigens evige vanære, dersom hun stenes uden slør.<br />
<br />
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
Rettidig omhu</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
”Æv,” tænkte Ahmed, da han hang der ude over balkonens rækværk, med en religiøs politibetjents faste greb om sin ene ankel, mens det frie ben foretog nogle sjove bevægelser (sjove for dem der kiggede på), ”jeg skulle aldrig være begyndt på det der med Malik, selvom det var lækkert når han masede sin kæmpepik ind i mit røvhul og – det lækreste af det hele! – når han fistede mig. Jeg skulle have ladet være, jeg skulle have ladet være!” tænkte han. Men Ahmed nåede ikke at tænke så meget mere, så lå han pludselig syv etager nede på fortovet ved siden af Malik, der for længst var blødt færdig. De lå begge i underligt forvredne stillinger, sådan med benene ude til siderne, som et par kludedukker, og Ahmeds hoved var totalt knust efter mødet med den hårde fortovsflise det havde ramt. I modsætning til Malik, der var landet på ryggen, og som nærmest var knækket midt over ved faldet, var Ahmed røget lige durk på hovedet. Bang og pling og bums, havde det ligesom sagt, og en ganske forfærdelig smerte var hvirvlet gennem hans krop. Måske det var faldet og styrtet gennem luften, efter at den religiøse betjent med frydefuld langsommelighed havde løsnet sit greb om Ahmeds ankel, der sammen med hovedknusningen under mødet med fortovsflisen havde udløst den dèr grimme fornemmelse af hvirvlende smerte; det var ikke til at afgøre, og da slet ikke nu, da der ikke længere var en bevidst afgørende instans tilstede hos den homofile Ahmed. Han lå bare dér, pladask, smadret ved siden af sin bøsseven, Malik – på gaden i den lille saudiske by, lige foran politistationen, mens folk strømmede til for at se, og små drenge blev løftet op af deres fædre, så de til skræk og advarsel kunne erfare hvad der skete hvis man gav sig til at kæle med en af sit eget køn. Råbet Allah hu akbar! gjaldede, og den lokale mufti oppe på balkonen smilede. </div>
</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0cm; margin-top: 0pt; page-break-before: always;">
I orkanens
øje eller De 4 tigre</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
I al stilfærdighed –
det var rørende at se – blev tigrene lukket ind i det lille
skovløberhus. Pænt og roligt, uden at man mærkede det mindste til
rovdyret i dem, trådte de over dørtærsklen ind til de venlige
mennesker, som havde passet adskillige kuld nu snart i mange år. Man
måtte forestille sig at madmor stod inde i entréen og kaldte på
dem. Lydigt kom de smukke dyr gående ud fra skoven og trådte over
tærsklen. Jeg stod i nogen afstand fra huset og iagttog den
elegante, formfuldendte lydighed hvormed de unge tigre, to hanner og
to hunner, stadig lidt hvalpelodne og tilsyneladende ganske tamme,
begav sig hjem til far og mor. ”Så stille kan det altså lade sig
gøre,” sagde jeg til mig selv, ”så gennemført kultiveret, uden
at dyrene mister deres farlighed.” I den store grønne skov vidste
jeg, lå tigre og løver i lysningerne og solede sig.</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0cm; margin-top: 0pt;">
Jeg grundede en
tid over det nydelige syn. Så blev jeg vækket af min meditation af
nogle gennemtrængende skrig inde fra skovløberhytten, og lidt efter
kom de smukke dyr gående ud fra huset. Deres snuder var røde af
blod. Jeg stod musestille og lod dem forsvinde ind i tykningen, ind i
den store skov, hvorfra de oprindelig var kommet. Jeg havde ikke lyst
til at gå ind i skovløberhytten for at se hvad der var sket. Jeg
kunne jo også næsten gætte mig til det. Men sådan er der så
meget. Som man ikke skal grave i.
</div>
<div dir="ltr" style="line-height: 1.38; margin-bottom: 0pt; margin-top: 0pt;">
</div>
<br />
<h3>
</h3>
Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-24830778112700391872016-02-12T08:20:00.000-08:002018-07-27T11:12:51.887-07:00Mongolske sporer<span id="docs-internal-guid-5acc89b2-d645-e766-13ec-4999941e7021"><span style="font-family: "cambria"; font-size: 16px; vertical-align: baseline; white-space: pre-wrap;">Ånden blusser op og vi suser afsted på vores små blå heste. Vi gaber over vinden. Vores tunger eksploderer. Det var ikke så godt. Så må vi begynde forfra. Ånden… Mongolske sporer. Ingen har som mongolerne ord for manker og haler. Flyvende manker, hestehaler ni i tal og hundredevis af brændende byer. Ånden i flammer. </span></span>Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-50983465480917294502015-12-02T11:57:00.001-08:002018-07-27T11:12:52.186-07:001.12.2015En slank, lidt fladtrykt stærkt lysende sfærisk form gled langsomt ind gennem vinduet der var åbent ud til natten, stod et øjeblik stille i stuen, over adventskransen på bordet foran sofaen, vendte sig om og svævede tilbage for derpå at forsvinde ud ad vinduet. Først troede jeg at der var tale om et synsbedrag, måske forårsaget af min begyndende grå stær på det ene øje. Men så forstod jeg.Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-8048152887798764782015-12-02T11:41:00.000-08:002018-07-27T11:12:52.363-07:0030.11.2015Så sule trygt, at ligge i moders arme, så sule trygt at ligge hos mama og sutte løs, ligesom også i hine tider i hendes bug, inde i det dejlige mørke, som når søvnen omslutter den sovende, åh, så trygt og godt, måske som når døden åbner sin favn, efter de sidste spræl og spjæt - så sule, sule, ugle, sule trygt. Det er bl.a. denne store, rare tryghed drømmen giver budskab om. Ja: "Slå din kåbe om barnet, store drøm," som Kafka siger.<br />
<br />
<br />
Aha, så det er lydene fra stormen (Gorm) der får naboens hund til at gø så umanerligt. Den fatter jo ikke, i sin begrænsede dyriske bevidsthed, at det er lyden fra et naturfænomen. Den tror at det er et andet dyr, en anden hund, eller andre hunde. Den tror at den er omgivet af levende organismer og deres aggressionsbefordrende lyde, dyr og mennesker som den skal forsvare sig imod og skræmme bort med sin rasende gøen. Den latterlige hund, den latterlige nabohund. Hvor jeg dog hader den. Dens hylen, dens bjæffen og gøen. Det er en dum hund! Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-81848476732906441012015-11-26T11:48:00.000-08:002018-07-27T11:12:52.480-07:00I orkanens øje eller De 4 tigre<div class="MsoNormal">
I al stilfærdighed<span class="apple-converted-space"> </span>– det var
rørende at se – blev tigrene lukket ind i det lille skovløberhus. Pænt og
roligt, uden at man mærkede det mindste til rovdyret i dem, trådte de over
dørtærsklen ind til de venlige mennesker, som havde passet adskillige kuld nu
snart i mange år. Man måtte forestille sig at madmor stod inde i entréen og
kaldte på dem. Lydigt kom de smukke dyr gående ud fra skoven og trådte over
tærsklen. Jeg stod i nogen afstand fra huset og iagttog den elegante,
formfuldendte lydighed hvormed de unge tigre, to hanner og to hunner, stadig
lidt hvalpelodne og tilsyneladende ganske tamme, begav sig hjem til far og mor.
”Så stille kan det altså lade sig gøre,” sagde jeg til mig selv, ”så gennemført
kultiveret, uden at dyrene mister deres farlighed.” I den store grønne skov
vidste jeg, lå tigre og løver i lysningerne og solede sig. </div>
<div class="MsoNormal">
<o:p></o:p></div>
Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-87912858152852165862015-11-19T09:35:00.000-08:002015-11-19T09:35:26.988-08:00Concerto for Violin & Orchestra - Harrison Birthwistle<a href="https://youtu.be/vZ8cucdjhZk" target="_blank">https://youtu.be/vZ8cucdjhZk</a>Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-86526179167875149062015-11-19T09:29:00.000-08:002015-11-19T09:29:18.713-08:00Earth Dances - Harrison Birthwistle<a href="https://youtu.be/AVnpktJtOms" target="_blank">https://youtu.be/AVnpktJtOms</a>Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-10971049705914291042013-11-24T10:02:00.001-08:002018-07-27T11:12:51.738-07:00<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjJu-gP-b9POLsIq0Ai408oyBaL49bx4dll-BYSUvy1d4jQEuIdXEQAR4XtzPwr25xp1TbLibV6Ljm5hjv9Zrp1KpJ5Crb70bpZn9n1CIPN1okRok1_Q74QdiUIKrYDGQMNu0QIQZQvJc/s1600/Kvinden+og+b%C3%B8ssen.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjjJu-gP-b9POLsIq0Ai408oyBaL49bx4dll-BYSUvy1d4jQEuIdXEQAR4XtzPwr25xp1TbLibV6Ljm5hjv9Zrp1KpJ5Crb70bpZn9n1CIPN1okRok1_Q74QdiUIKrYDGQMNu0QIQZQvJc/s320/Kvinden+og+b%C3%B8ssen.jpeg" width="255" /></a></div>
<br />Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-37290235235004830632013-11-24T10:01:00.001-08:002018-07-27T11:12:52.065-07:00<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwL7nQ9TBWKJCVda0qUSOBuGVmUvwI7CmOp40h7jIq19_7MMon0GHnZ2s1mykBLXQsv6HmM_cCLH_DEOFyiriac454Fnahyphenhypheny7q4jlWGJLwAi2HJOes2sD18tpoIxuHGZykPVTfXKHvL44/s1600/Kvinden+og+aben.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjwL7nQ9TBWKJCVda0qUSOBuGVmUvwI7CmOp40h7jIq19_7MMon0GHnZ2s1mykBLXQsv6HmM_cCLH_DEOFyiriac454Fnahyphenhypheny7q4jlWGJLwAi2HJOes2sD18tpoIxuHGZykPVTfXKHvL44/s320/Kvinden+og+aben.jpeg" width="214" /></a></div>
<br />Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-84119383528452484102013-09-24T09:19:00.000-07:002013-09-24T09:19:07.327-07:00Schubert, Trio opus 100, Andante con moto, (Trio Wanderer)<a href="https://www.youtube.com/watch?v=e52IMaE-3As" target="_blank">https://www.youtube.com/watch?v=e52IMaE-3As</a>Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-17190541755774375112013-06-24T11:43:00.002-07:002013-06-24T11:43:24.351-07:00Japansk no-teater,uddrag<a href="https://www.youtube.com/watch?v=lu5Vn1vQ5i4">https://www.youtube.com/watch?v=lu5Vn1vQ5i4</a>Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8337749779660079561.post-33499361972403341752013-04-22T08:23:00.002-07:002018-07-27T11:12:51.946-07:00Tibet og Sikkim<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjT2U0RQnLlbfosMNXp6I6BuuhFmvgBb-lSNu_Lo5VxvqgNT1wlQ5fAdB4lk1ntpxCI9BdcxAcPYxKa6i07ujXlrxSRqfc2YDWrjiFTfeFzhildqWJudj8Gpmsw8q818DSPTROulGZu8Js/s1600/Sikkim.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjT2U0RQnLlbfosMNXp6I6BuuhFmvgBb-lSNu_Lo5VxvqgNT1wlQ5fAdB4lk1ntpxCI9BdcxAcPYxKa6i07ujXlrxSRqfc2YDWrjiFTfeFzhildqWJudj8Gpmsw8q818DSPTROulGZu8Js/s320/Sikkim.JPG" width="215" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDpsb0TXx3TmX5_vqoyQPoH2lAFgfSKU81_wEjo5TUKB0BPHiEApvJMp3w1Cl-CPZJSnDQZwyiI-POGPlOKDepvFNC35arA_-wlvYuX-4A2JnQ7sLsm1gUhQLzTdwDf34O9MiU-IK8uqk/s1600/Tibet.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="241" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiDpsb0TXx3TmX5_vqoyQPoH2lAFgfSKU81_wEjo5TUKB0BPHiEApvJMp3w1Cl-CPZJSnDQZwyiI-POGPlOKDepvFNC35arA_-wlvYuX-4A2JnQ7sLsm1gUhQLzTdwDf34O9MiU-IK8uqk/s320/Tibet.JPG" width="320" /></a></div>
<br />Preben Major Sørensenhttp://www.blogger.com/profile/05011058025240229713noreply@blogger.com0