I orkanens øje eller De 4 tigre

I al stilfærdighed – det var rørende at se – blev tigrene lukket ind i det lille skovløberhus. Pænt og roligt, uden at man mærkede det mindste til rovdyret i dem, trådte de over dørtærsklen ind til de venlige mennesker, som havde passet adskillige kuld nu snart i mange år. Man måtte forestille sig at madmor stod inde i entréen og kaldte på dem. Lydigt kom de smukke dyr gående ud fra skoven og trådte over tærsklen. Jeg stod i nogen afstand fra huset og iagttog den elegante, formfuldendte lydighed hvormed de unge tigre, to hanner og to hunner, stadig lidt hvalpelodne og tilsyneladende ganske tamme, begav sig hjem til far og mor. ”Så stille kan det altså lade sig gøre,” sagde jeg til mig selv, ”så gennemført kultiveret, uden at dyrene mister deres farlighed.” I den store grønne skov vidste jeg, lå tigre og løver i lysningerne og solede sig.